FTZ

Viden

Viden

Skrevet den 26. august 2024

Elbiler: Typiske udfordringer på bremsesystemet

Elbiler betyder som bekendt færre reservedele – men betyder det så også mindre indtjening? Ikke nødvendigvis. Bremsedelene på elbiler har nemlig nogle mere unikke udfordringer end på biler med traditionelle forbrændingsmotorer. Disse udfordringer er ofte relateret til elbilernes
design og funktionsmåde.

Så har du kunder med elbiler, der sætter spørgsmålstegn ved at bremsedelene skal skiftes oftere, så giver vi dig her nogle gode argumenter for, hvorfor bremsekomponenterne kan blive slidt hurtigere på denne del af vognparken.

  • Regenerativ bremsning: Mens regenerativ bremsning (motorbremsning) hjælper med at øge række-vidden, er det paradoksale, at de mekaniske bremser bliver brugt mindre. Derved ældes bremseklodserne hurtigere og kan blive glaserede. Som følge af vores fugtige klima vil bremseskiverne pga. manglende brug begynde at ruste, hvilket vil resultere i støj og vibrationer. Derfor kan du med fordel anbefale dine kunder at bruge bremserne lidt oftere for selv at vedligeholde dem.
  • Manglende opvarmning: Opvarmes bremserne ikke regelmæssigt, kan det påvirke materialet på en negativ måde. Det resulterer i hurtigere rustdannelse på bremsskiven, pga. manglende brug, og derved nedsættes bremseevnen betydeligt.
  • Vægt: Elbiler er typisk tungere pga. batteripakken, hvilket kan medføre øget slid, da det lægger et ekstra pres på bremsesystemet.

For at sikre bremsesystemets effektivitet og sikkerheden af køretøjet, er det vigtigt med regel-
mæssigt eftersyn og vedligeholdelse af bremsesystemet på elbiler. Derfor kan du med fordel
anbefale dine kunder at få et årligt bremseservice.

Del online på:

Find andre opslag

FTZ

Viden & Artikler