Flere danske mærkeforhandlere oplever i disse år, at forhandlerne reduceres kraftigt i
forhandlernettet, eller at der stilles så store krav fra importørerne, at det ikke giver
mening at fortsætte samarbejdet. Mærkeforhandlerne kan gennem CarPeople få nyt liv.
Pludselig står forhandlerne derfor uden et bilmærke, ligesom de ikke længere kan bryste sig af at have et værksted, som officielt er knyttet til det konkrete bilmærke. Forhandler- og værkstedskæden CarPeople oplever, at flere og flere forhandlere ønsker at styrke mærkeforhandlingen ved at øge fokus på salg af multibrand brugte biler og eftermarked. Mange har derfor valgt at tilslutte sig CarPeople, som har
specialiseret sig i at tilbyde disse tidligere mærkeforhandlere en sikker havn at søge hen til og fortsætte deres forretning på en måde, som til forveksling minder om det setup, de kommer fra. CarPeople giver på den måde tidligere mærkeforhandlere nyt liv.
Brian Jørgensen Automobiler i Nakskov havde i over fem årtier forhandlet Peugeot, men har det seneste år været en del af CarPeople, hvilket har givet flere fordele.
“I CarPeople opnår jeg fuld selvstændighed, samtidig med at jeg har en stærk kæde at støtte mig til. Det giver mig mulighed for at indgå fordelagtige aftaler for mine kunder. Jeg har fået flere partnere og bedre priser,” fortæller han.
Brian Jørgensen mener ligeledes, at hans virksomhed kan drage stor nytte af at være en del af CarPeople.
“Jeg er blevet en del af et team, hvor der er en fantastisk mulighed for at sparre med hinanden, udveksle ideer og støtte hinanden i vores arbejde. Især forhandlernetværket er en stor fordel for mig,” fortæller han.
Brian Jørgensen havde ønsket, at han var blevet en del af CarPeople før.
“Min opfordring til andre forhandlere, der overvejer at blive en del af CarPeople, er, at de skal gøre det. Jeg forstår godt, at det kan være et stort spring. Men jeg mener, at jeg har fået min selvstændighed tilbage, og jeg ville ønske, jeg havde gjort det før,” fortæller han.
Flere fordele
Bojsen Biler i Holstebro har mere end 50 års erfaring i autobranchen. Forretningen ejes af Poul Bojsen samt partner Mikkel Refsgaard. Bilhuset har i mange år været mærkeforhandlere af de franske bilmærker Peugeot og Citroën. Sidste år blev Bojsen Biler en del af CarPeople.
“Vi kom ind i CarPeople, fordi vi fortsat gerne vil have mange af de redskaber, man har brug for at drive en moderne bilforretning. Der er mange meget specifikke krav, når man er mærkeforhandler, og der har det været en frihed at kunne køre forretningen, som vi selv ville have det,” forklarer Poul Bojsen.
Han fortæller ligeledes, at samarbejdet med finansierings- og forsikringsselskaber samt andre leverandører nu foregår på et frivilligt niveau, hvor begge parter vil hinanden det bedste. Med CarPeople i ryggen har Bojsen Biler frihed til at tilpasse sig.
“Nu kan vi købe de biler, vi tror på. Vi kan stoppe med et mærke, hvis det ikke sælger. Vi kan finde et nyt mærke. Vi kan købe elbiler, brændstofbiler – vi kan gøre lige, hvad vi vil. Det giver nogle nye muligheder,” siger Poul Bojsen, der i 2005 overtog forretningen efter sin far, som startede den i 1968.
Ud over salgsdelen giver det også flere kunder i forretningen at være en del af en kæde, som har over 60 medlemmer på landsplan.
“Vi har allerede fået nye kunder i butikken på grund af CarPeople-kæden. Det har typisk været nogle, som har valgt os, da vi har været tættere på deres bopæl eller arbejde. Men der er også et godt samarbejde i CarPeople-nettet. Hvis jeg sælger en bil her, og der opstår et problem med den, sender jeg den typisk til et CarPeople-værksted i den by eller et nærliggende værksted, hvor kunden bor. Jeg gør det, fordi jeg tror på, at vi og kunden vil få en ordentlig behandling der, og jeg har oplevelsen af, at det gælder den anden vej,” fortæller Poul Bojsen.
CarNetwork
Hos CarPeople kan man også vælge at benytte sig af CarNetwork-konceptet, som er det naturlige valg for mærkeforhandler/værksteder, der ønsker at blive en del af den frie del af autobranchen enten som en kombination af mærkedelen og den frie del af autobranchen eller ønsker at transformere hundrede procent fra mærkedelen over i den frie del. Som medlem af CarNetwork vælger man i stedet alene at markedsføre og skilte sig med sit eget firmanavn men med de samme muligheder, der er i CarPeople. Læs mere om vores forskellige koncepter her.