Pressemeddelelser

Skrevet den 3. april 2024

AGC Automotive er ny hovedleverandør af autoglas til FTZ

FTZ har indgået nyt strategisk samarbejde med AGC Automotive, en globalt anerkendt producent af autoglas. Samarbejdet markerer FTZ’s engagement i at tilbyde højkvalitetsprodukter og services til landets værksteder.

”Sammen med AGC har vi en fælles mission om at levere høj kvalitet og innovative løsninger inden for autoglas til vores kunder,” fortællerFTZ’s Procurement Manager, Henrik Hansen og fortsætter: ”AGC sætter barren højt i et marked, hvor kravene hele tiden øges – det gør de med fokus på teknologi, service og bæredygtige løsninger, hvilket udgør et godt match for FTZ.”

Samarbejdet vækker ikke kun begejstring hos FTZ. Også AGC glæder sig over de nye muligheder: ”Vi er både stolte og ydmyge over den tillid FTZ har vist os. Med et rigtig godt produkt, en masse teknisk know-how og fokus på bæredygtig produktion er jeg sikker på, at vi kan løfte og indfri de forventninger både FTZ og deres kunder har til os.” Michael Østergaard, CEO i AGC Automotive.

Udover høj kvalitet og service leverer AGC autoglas til de største bilmærker. Faktisk sidder der en AGC-rude i hver fjerde bil, der forlader producenterne. Så FTZ’s kunder kan se frem til en stærk leverandør – også på OE-siden.

Et match til fordel for landets værksteder
Samarbejdet mellem FTZ og AGC tilbyder de professionelle værksteder unikke fordele, herunder adgang til premium autoglasprodukter og et omfattende distributionsnetværk, der gør det endnu lettere at få leveret de nødvendige dele hurtigt og effektivt.

Henrik fremhæver: ”Med samarbejdet følger et stærkt logistik-setup, der giver vores kunder endnu bedre leveringstider og tilgængelighed inden for autoglas. Samtidig kan man forvente et højt serviceniveau, og vi glæder os til at præsentere det for vores kunder.”

Og netop dét at gå forrest og tilbyde markedet de bedste løsninger er noget, AGC tilslutter sig. ”De seneste 5 år har markedet ændret sig markant, det værende med kameraer, head up display o.l. Vores innovative team arbejder kontinuerligt med at udvikle og udforske nye teknologier, så vi ikke kun opfylder branche-kravene, men også går forrest med produktionen,” afslutter Michael Østergaard.

Om AGC Automotive

AGC Automotive er førende inden for udvikling og produktion af autoglas til både OE og eftermarkedet. Med en global tilstedeværelse og et fokus på innovation, fokuserer AGC på at skabe produkter, der bidrager til sikkerhed og komfort for bilejere verden over.

Del online på:

Find andre opslag

FTZ

Nyheder & Presse